Maria Montell

Maria Montell

- en ny dag

Maria Montell er igen sprunget ud med nye danske popsange om kærligheden til livet og om alt det der er mellem himmel og jord.

Den danske sangerinde og sangskriver er blevet 48 år og det nye album ”EN NY DAG” er lige præcis en rejse set igennem en kvindes øjne, der har oplevet lidt af hvert i livet.

Det nye album er, som vi bedst kender Maria – en blanding af pop, folk, bossa nova og jazz krydret med et lille stænk af 70’er retro.

Titelsangen ”En ny dag” har samtidig været albummets første single udspil, og har i en periode været den mest spillede sang på P5. Videoen har i øjeblikket været ude i 2 uger og har allerede 40.000 visninger.

Live har Maria en benhård trio med sig der består af etablerede og prominente navne fra den danske musik scene gennem de seneste 20 år.

Live mixer Bastian Sjelberg, Hannibal Gustafsson og Carsten Skov folk-poppen med den funky bossa-jazz og der er ingen tvivl om, at der er lagt op til en ekstraordinær musikalsk oplevelse.

Fakta:

Maria Montell har udgivet ikke mindre end 8 albums som solist og sangskriver.

Sange og pophits som ”Jer er her for dig”, ”Sådan er det hver gang”, ”Svært at være gudinde”, ”Kys mig op til himlen”, ”Her er gude godt at være”, ”Imens hun sang (di da di), m.fl var nogle af de mest spillede sange på P3 i 90’erne og 00’erne.

Maria har en særlig forkærlighed for bossa nova som smitter af på de fleste af hendes sange. Det er ikke tilfældigt at mange kalder Maria Montell for det danske svar på Lisa Ekdahl.

Marias største udenlandske hit er da også en bossa nova – ”Imens hun sang” (di da di) som på engelsk kom til at hedde ”And so the story goes” (di da di). Sangen blev solgt i 1,8 millioner eksemplarer og fik Maria rundt i hele verden.

Maria Montell: vokal
Bastian Sjelberg: bas
(GNAGS, Erann DD, Lis Sørensen m.fl)
Hannibal Gustafsson: guitar
(Thomas Helmig, Barbara Moleko, Wafande m.fl)
Carsten Skov: multiinstrumentalist (Christopher, Hush, Thomas Buttenschøn m.fl)

Kontakt

Ulrik Bust
tlf: 28184963
mail: mail@musikforsamling.dk

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!